Midlertidige aktiviteter i FredericiaC

For FredericiaC fungerer midlertidige aktiviteter som første skridt på vejen til at opbygge kendskab til og forestillinger om den nye bydel i Fredericia. Aktiviteterne kan i et større perspektiv ses som en del af områdets transformation fra industriområde til moderne by.

Det første område, som blev inddraget i udviklingen af FredericiaC, var Kemiragrunden øst for Gl. Havn, som er et stort sammenhængende område, der udgør hovedparten af projektområdet. I sommeren 2009 blev den tomme grund taget i brug med midlertidige aktiviteter efter idéer fra borgere, som havde deltaget i en idékonkurrence på nettet. Det førte bl.a. til opførelsen af en skaterrampe, som tiltrækker både lokale skatere og skatere udenbys fra.

I 2010 fik Kemiragrunden en sammenhængende midlertidig indretning for at skabe gode vilkår for, at der kan opstå liv på området. Der blev investeret i et helt ”gulvtæppe” på området, hvis indretning er enestående af sin art, med midlertidige og anderledes belægninger som fx muslingeskaller og med en omfattende beplantning.

I 2011 åbnede området vest for Gl. Havn bl.a. med et hyggeligt strandmiljø omkring en lille bedding, og året efter, i 2012, fulgte et område ved Sønder Voldgade, der blev indrettet som en grøn, urban oase med bl.a. mobile plantekasser. Området, der er døbt ”Grow Your City”, er udviklet og gennemført af en initiativgruppe, bestående af borgere og repræsentanter fra lokale gartnerier, planteskoler mfl.

Muligheder for rekreation og aktiviteter
De midlertidige aktiviteter har den overordnede målsætning at inspirere til bevægelse på en sjov og uformel måde. ”Gulvtæppet” skaber adgang og tilgængelighed, samtidig med at det åbner for idræt, løb, fiskeri og mange andre muligheder for rekreation og aktivitet. Formgivningen af hele området har karakter af historiefortælling, da den har taget udgangspunkt i byens og områdets særlige historie - både i 1800-tallet og industriepoken.

Indretningen rummer også elementer efter input fra borgerne i form af små haver, udformet efter modeller, som børn har bygget. Området indeholder derudover bl.a. en løberute med lys, et soppeområde, et udkigstårn, legeområder og steder, hvorfra man kan nyde udsigten til Lillebælt. Ud over at området står til rådighed for borgerne, har partnerselskabet FredericiaC løbende kontakt til skoler og børneinstitutioner, som er væsentlige brugere af området, der også er indrettet med børnevenlige faciliteter.

Læs mere om Grow Your City og følg projektet på Facebook: www.Facebook.com/GrowYourCity

Læs mere om midlertidige aktiviteter på FredericiaC’s hjemmeside.

Publikation og TV-udsendelser om midlertidige aktiviteter
I 2013 udgav Realdania By en publikation om midlertidige aktiviteter, som bl.a. er baseret på de mange gode erfaringer fra FredericiaC.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om publikationen, downloade den eller læse den i en online bladreversion.

I efteråret 2013 viste DR K også en udsendelsesrække med titlen ”Byens ildsjæle”, som gennem portrætter af bl.a. ildsjæle bag midlertidige aktiviteter i FredericiaC, viser, hvordan borgere kan være med til at sætte sit præg på byudviklingen.

Se en trailer for ”Byens ildsjæle” på YouTube.

Yderligere information
Download fakta om arealerne (pdf)
Besøg FredericiaC.dk

Inspiration til byudvikling
Realdania By udgav i 2012 kataloget "Inspiration til byudvikling", der præsenterer en række af de bedste og mest kreative idéer og løsninger fra de internationale parallelkonkurrencer, der har været gennemført i byudviklingsprojekterne Køge Kyst og FredericiaC.

Læs mere om og download kataloget.

 

Kontakt Realdania By

Pressen kan kontakte:
Teamleder Peder Lind Pedersen
, tlf. 40 42 86 96

Kommunikationsmedarbejder Michael Guldager
, tlf. 21 25 53 89

Et helejet Realdaniaselskab